Her på det sidste har jeg lagt mærke til, at jeg ser mange reklamer for psykoterapeuter. Det er, som om hele verden har brug for at komme i psykoterapi. Måske hænger det sammen med, at vi er blevet frataget store dele af det sociale liv, som vi har været vant til. Måske hænger det sammen med, at jeg var på nettet for nogle uger siden for at lede efter en terapeut. Jeg havde bare skrevet ”Psykoterapi i København” i min browser. Og siden da, så dukker der reklamer op for psykoterapeuter overalt. Kan faktisk godt lide denne artikel om emnet: https://noxplode.dk/gitte-hoej
Få det bedre
Jeg havde besluttet mig for at gå i terapi. Bare for at få det bedre med mig selv. Jeg ved, at jeg ikke er en stærk personlighed, så hvis jeg kan se det nyttige i at få professionel hjælp, så vil jeg bruge mulighederne, jeg har til det.
Og ja, jeg har på det sidste gået og været lidt småsur, eller måske lidt ked af det – hele tiden. Det har måske noget at gøre med, at jeg er bange for den beslutning, som jeg ved – ubevidst – at jeg er nødt til at tage: Et skift i karrieren. Jeg hader mit job. Og jeg ved, at, jo længere jeg udskyder beslutningen om at finde et andet job, desto værre får jeg det. Jeg kan bare ikke tage beslutningen lige nu. Det er jo bekvemt for mig med arbejdet, jeg har. Jeg kender alle kollegaer. Jeg kender alle rutinerne. Jeg kan sommetider forudsige, hvad ledelsen vil sige til os, når vi bliver kaldt til møde. Jeg kan give yngre kollegaer gode råd om, hvordan de tackler problemer, de støder ind i.
Ved godt jeg er dygtig
Rent ud sagt: Jeg er dygtig til mit job. Og skal jeg være endnu mere ærlig: Mit arbejde giver mig ikke nogen som helst udfordringer. Skal jeg være helt 100% ærlig: Mit job keder mig. Det hænger mig ud af halsen. Jeg lever i en rutine, som jeg bare ikke kan bryde. Og det er det, jeg har besluttet at få hjælp til. At bryde min kedelige rutine, så jeg kan komme videre med mit liv. Jeg ved det – og kan mærke det: Jeg har brug for nye udfordringer. Jeg har brug for forandring. Men jeg er så bange for at sætte en lavine i gang, som jeg ikke kan styre. Jeg har en inderlig angst for ikke at være succesfuld i det næste job. Jeg er bange for måske at skulle leve i nogle måneder uden indkomst, hvis jeg siger mit arbejde op nu. Jeg er bange for, at mit familieliv vil blive ødelagt, hvis jeg ændrer på tingene. Tanken om at ødelægge mit familieliv giver mig koldsved.
Ud af rutinen
Inderst inde ved jeg godt, at hvis jeg fortsætter med at blive i rutinen, så vil jeg også ødelægge mit familieliv. Derfor har jeg taget beslutningen: Uanset hvad jeg gør, så vil der være svære øjeblikke og dage. Men jeg skal over den barriere. Og det tror jeg, at en psykoterapeut kan hjælpe mig med. Så jeg vil lede efter en psykoterapeut igen i morgen – og ringe op for at få en samtale.