Menu Luk

Sådan vælger du it-konsulent

Det er vigtigt at have et godt samarbejde med en dygtig it-konsulent. Men hvordan vælger man så egentlig hvilken konsulent man skal samarbejde med? Det er faktisk ikke altid så let at ramme rigtigt. Men jo bedre et forarbejde man gør, jo større er chancen for at finde den rigtige samarbejdspartner.

 

Hvorfor er det vigtigt at vælge den rigtige konsulent hurtigt?

Får man først startet et samarbejde med en konsulent, som enten ikke besidder de rigtige kvalifikationer til at udføre jobbet, som enten har for travlt eller hvor kemien bare ikke passer sammen, kan man let spilde en masse tid, som kunne være brugt på at drive sin forretning i stedet.

 

Sådan kommer du videre

 

Gør forarbejdet grundigt

Først og fremmest er det vigtigt, at du gør dig selv helt klart, hvad det er du søger efter. Leder du efter et lokalt firma? Eller er placeringen underordnet? Skal du f.eks. have udført mange fysiske arbejdsopgaver onsite, kan et lokalt firma være at foretrække. Det vil gøre udrykningstiden hurtigere og det vil sikkert også være billigere end at hyre et firma, som skal køre fra den anden ende af landet hver gang du skal have lavet noget. Kan opgaverne derimod klares pr. fjernsupport, er beliggenheden mere underordnet.

 

Undersøg konsulentens kompetencer grundigt

Tag fat i it-firmaet. Det er vigtigt, at it-konsulenten har de rigtige kompetencer. De skal match’e de behov og krav du har. Og de skal match’e den opgave, som du skal have løst. Er du det mindste i tvivl om dette, så spørg yderligere ind til det. Og får du ikke tilfredsstillende svar, så led videre!

 

Undersøg konsulentens referencer grundigt

Tag et godt kig på it-konsulentens referencer. Og hvis de ikke er offentlig tilgængelige, så tøv ikke med at spørge konsulenten direkte efter nogle referencer. Og sørg for at det er referencer, som er relevante for det arbejde, som konsulenten skal udføre for dig. Det hjælper ikke, at din nye samarbejdspartner er ekspert i nogle ting, hvis det ikke er de kompetencer du har brug for. Så kig efter en konsulent, som tidligere har udført arbejde lignende det du skal have lavet.

 

Kemien skal være på plads

De rigtige kompetencer og de rigtige referencer er ikke alt. Når alt kommer til alt er det mennesker, det drejer sig om. Og for at et samarbejde skal kunne fungere tilfredsstillende for begge parter, er det også vigtigt, at der er en god kemi og forståelse for hinanden.