Min søn, Klaus, på 19 år er politisk aktiv og medlem af en politisk ungdomsorganisation, hvor han er meget aktiv. Han er – så vidt jeg kan bedømme – også meget seriøs, og for hans vedkommende skal de sammenkomster, der er i ungdomsorganisationen, ikke kun gå op i fest og ballade – der skal helst være et seriøst indhold.
Forleden dag var han glad for, at det var lykkedes ham at overbevise resten af bestyrelsen om, at de på den kommende sommerlejr over en forlænget weekend også skulle have et fagligt indhold, selv om disse sommerlejre i høj grad også går ud på at feste og have det sjovt sammen.
Klaus havde fået den ide, at de skulle hyre en professionel til at undervise dem i præsentationsteknik, som han havde læst noget om i en avis for nylig. De fleste af os går jo rundt med en kommende politiker i maven, og så vil det da være særdeles relevant at lære noget om, hvordan man bedst præsenterer nye ideer, forklarede han.
Nu har han fået kontakt til et firma, der er specialister i den slags kurser, og han er sammen med firmaet ved at strikke et program sammen, som også skal indeholde noget om forhandlingsteknik, for det er jo også af stor betydning for politikere, at de kan håndtere en vanskelig forhandling på en måde, så den har størst mulig chance for at nå frem til det ønskede resultat.
De unge i organisationen er så heldige, at moderpartiet har tilbudt at betale kurset.