Nu samler jeg ikke på vaskemaskiner eller andre slags hvidevarer, men det skal da ikke forhindre mig i at bemærke, når der er en sjov historie om et eller andet. Og denne historie handler faktisk om en vaskemaskine, der fik en pacemaker til at gå amok. Så er det, jeg må sige, at selv de mest banale husholdningsmaskiner kan være de rene dødsfælder, hvis alle de rette forhold indtræder.Det handler om en mand, der fik et gevaldigt stød af sin pacemaker.
Elektrikeren fandt frem til en lille krybestrøm mellem badeværelsegulvet og brusehovedet på 3,5 milliampere. Og lidt senere fandt han årsagen – en vaskemaskine, som var forkert tilsluttet til elnettet.
Patienten havde selv installeret vaskemaskinen, men havde ikke forbundet den med jord. Elektrikerens rapport fortæller ikke, hvilken spænding, han målte. Krybestrømmen fra gulvet var så beskeden, at patienten ikke mærkede den på hånden. Men det gjorde altså hans pacemaker. Pacemakeren har ingen ledninger på kroppens yderside. Den mærker kun de svage, elektriske signaler i vævet omkring hjertet. Hudens isolationsevne skærmer apparatet fra omverdenen. Resten af historien kan du læse her.
Vaskemaskiner – kort fortalt
Vaskemaskiner findes i mange forskellige størrelser og typer til brug i tekstilindustrien, vaskerier og private husholdninger. De tidligste vaskemaskiner fra ca. 1850 blev drevet ved håndkraft eller damp. Elektrisk drevne vaskemaskiner med en motor monteret under et trækar kom frem ca. 1900. I Danmark kunne man købe elektriske vaskemaskiner fra 1920’erne, og flere danske firmaer har produceret vaskemaskiner med navne som bl.a. Vølund, Ferm, Haka, Nilbro og Simplex.
Fra ca. 1950 anskaffede flere og flere danske husholdninger en vaskemaskine. Ofte oprettedes små andelsvaskekredse, hvor seks til otte familier i fællesskab anskaffede en vaskemaskine. Der etableredes også mange små, selvstændige vaskerier, som senere blev selvbetjente som såkaldte møntvaskerier.