Jeg ved ikke, om det kun er mig, der får et stik af dårlig samvittighed hver gang, jeg ser reklamer for økologiske produkter? Jeg er ikke selv for flink til at købe økologisk, og egentlig ved jeg godt, at jeg burde være det. Det er jo almindelig sund fornuft, at produkter uden en masse kemi må være mindre skadelige for os end de industriprodukter, vi normalt fylder os med. Eller smører på vores kroppe.
For ikke så længe siden havde jeg en i øvrigt hyggelig eftermiddag med en gammel bekendt, der er kemiker eller hvad det nu hedder. Og talen faldt på kemikalier i mad og i hudprodukter, tøj og den slags. Og han forklarede mig en hel del, som reelt skræmte mig.
Sutter til børn med kemikalier i
For eksempel fortalte han mig, at almindelige narresutter til børn meget ofte er sprængfyldte med rester af kemikalier, som er på listen over giftstoffer. Mængden i en enkelt sut er bare så lav, at det er under faregrænsen. Som han udtrykte det: “Hvis vi nu siger, at du er i farezonen, hvis du årligt indtager 5 gram af et givet stof – har du det så komfortabelt med at indtage 4 gram årligt?”. Og der har han jo en pointe, der vil noget. Nu er mine børn så gamle, at det ikke er sutter, de sutter på – men kunne jeg gøre det om i dag, havde de fået natursutter. Det er helt sikkert.
Giftige produkter på huden
Jeg kan såmænd dårligt huske alle de rædsler, han fortalte mig om hudcreme, solprodukter, shampoo og så videre, som er fyldte med kemiske forbindelser – og som vi kritikløst smører på huden op til mange gange dagligt. Disse kemikalier ophobes i kroppen, og de påvirker os blandt andet på forplantningsevnen.
Hvad siger du? Er du økologisk, eller giver du gas med parabener og kemikalier?