Vores genbo, Oluf, er en spøjs ældre mand, som vi har et meget venskabeligt forhold til, og vores halvstore børn er tit på besøg hos ham, når han går od roder ude i sin have. Og det har han det seneste par år gjort næsten uafbrudt, efter at han meldte sig i folkepensionisternes rækker.
Heldigvis er Oluf fortsat rask og rørig, så han klarer alt det praktiske selv. Det gælder også de indendørs sysler, for hans kone er plaget af slidgigt, så der er en del rengøringsopgaver, Oluf har måttet overtage.
En dag i sidste uge så jeg Oluf være i gang med et eller andet ved det redskabsrum, han har i bunden af sin carport. Jeg blev lidt nysgerrig og traskede over til ham for at høre, hvad han var i gang med.
Han viste mig straks en meget farvestrålende mexicansk hængekøje, som han havde fået i fødselsdagsgave af sine børn, da han for ikke så længe siden fyldte 70 år. Se her hvad en mexicansk hængekøje er. Og så fortalte han, at han havde tænkt at hænge den op ved at montere en kraftig krog på den ene hjørnestolpe på redskabsrummet, og dertil ville han så grave en stolpe ned i passende afstand fra redskabsrummet, så hans nye hængekøje kunne hænge mellem stolpen og redskabsrummet.
Det lød umiddelbart som en ganske god ide, for Oluf har græsplæne på det pågældende areal, og det er også et område af haven, hvor der er godt med læ, ligesom der ikke vil være noget, der skygger for solen – i hvert fald ikke om eftermiddagen.
Vi snakkede lidt om, at det vil være nødvendigt med en meget kraftig krog i hjørnestolpen på redskabsrummet, ligesom den fritstående stolpe, Oluf havde planer om at grave ned cirka tre meter fra redskabsrummet, helt sikkert skulle støbes ned i beton for at kunne holde.
Jeg gjorde Oluf opmærksom på, at ophængningspunkterne til sådan nogle hængekøjer må blive udsat for ganske kraftige belastninger, når man lægger sig i hængekøjen og senere igen stiger ud af den. Det var Oluf helt enig i, og han spøgte lidt med sin temmelig kraftige figur, der helt sikkert vil sætte en hængekøjes ophængninger på en voldsomt belastning.
Så var det, at jeg kom i tanker om, at en af mine bekendte sidste år var kommet i en tilsvarende situation, men han havde i stedet valgt at købe et hængekøjestativ i kraftige stålrør, for han havde ikke rigtigt mod på at nedgrave stolper til det formål i sin græsplæne. Og jeg ved også, at han er glad for det stativ, der jo også giver ham mulighed for at flytte rundt på hængekøjen alt efter, hvor der er sol.
Det fortalte jeg Oluf, og han sagde, at det ville han tygge lidt på. Og så her i dag kom han kørende med sin trailer efter bilen, og på traileren var der et omfangsrigt stativ. Jeg havde ikke lige tid til at gå over til Oluf, men i mit stille sind ønskede jeg ham tillykke med, at han nu har en hængekøje på stativ. Selv drømmer jeg mere om en god og solid hængekøjestol til mig og fruen.