Hans Erik, som bor kun et par huse fra mig, er en fusentast, som hele sit liv har hutlet sig igennem og aldrig stået tilbage for at snyde folk, hvis han selv kunne få noget ud af det. Sort arbejde og andre former for skattesvig har hørt til hans dagligdag, men hidtil har han formået at sno sig udenom straf, der indebærer frihedsberøvelse.
Men nu står Hans Erik med en tiltale for bedrageri. Han har lånt penge i sin bank til køb af en nyere brugt bil, og bilen er stillet som sikkerhed for lånet. Men Hans Erik havde reelt ikke noget at bruge bilen til, for han har en gammel øse i forvejen, og den er han udmærket tilfreds med.
Købet af bilen havde udelukkende det formål, at han ville sælge den igen og score indtægten fra salget. Han ville påstå, at bilen var blevet stjålet, så han på den måde kunne få forsikringsselskabet til at dække sit banklån ind.
Men forsikringsselskabet fattede mistanke og satte en af sine detektiver på sagen. Den pågældende detektiv fandt ret hurtigt ud af den rette sammenhæng, og Hans Erik blev anmeldt til politiet, som nu har valgt at rejse en straffesag mod ham.
Hans Erik ser nærmest ud, som om han er revnende ligeglad. Han forventer vel nok, at han endnu en gang kan sno sig udenom lovens lange arm, men det forekommer trods alt mest sandsynligt, at han denne gang vil få en dom for sin sløsede omgang med andres penge.