Det kan da godt være, at jeg i nogle sammenhænge er lige lovlig kedelig, men det irriterer mig altid, når vi skal til en fest, hvor det ønskes, at man møder op i en eller anden form for udklædning. Det er ikke sådan, at jeg er genert ved at møde op i noget fjollet tøj, men jeg har altid svært ved at vælge, hvad jeg vil klædes ud som.
Min kone har det lige modsat, hun nyder den slags, og det giver heldigvis mig den fordel, at det som regel ender med, at hun finder på, hvad jeg skal klædes ud som, så jeg selv slipper for at skulle hoste op med en eller anden fantasifuld ide.
For et par måneder siden var vi til sådan en fest, hvor det i invitationen blev understreget, at der var tale om et kostumebal, og at det forventedes, at man mødte op i udklædning, der minder om den gang, da kostumeballer hørte til dagens orden i de finere kredse.
Så min kone var hurtig til at afgøre, at jeg skulle klædes ud som herremand med hvide, lange strømper og den slags. Da jeg havde iført mig det tøj, min kone havde fundet frem til mig, følte jeg mig i den grad latterlig, men jeg kunne jo trøste mig med, at når vi kom frem til festen, ville alle de andre mænd jo være præcis lige så latterlige i de kostumer, som de nu havde valgt til festen. Og det endte med at blive en rigtig god fest. Tak til temashop for nogle fantastiske kostumer J