Det her LEAN som alle taler om kan godt være lidt forvirrende lige, indtil man finder ud af, hvad det er. Det er nemlig en filosofi eller et sæt principper, som kan bruges til at forbedre og effektivisere en virksomhed. Så langt så godt.
Det, som forvirrede mig, første gang jeg læste om LEAN, var, at der var referencer til bælter og farver – ligesom i karate. Men med lidt nysgerrighed og stædighed fandt jeg ud af, at filosofien i virkeligheden bygger videre på en virksomhedskultur fra Japan. Nærmere betegnet Toyotas. De indførte for mere end 50 år siden nogle principper i virksomheden, som førte til, at de stadigvæk i dag er et af verdenens største bilproducenter. Det forklarede også, hvorfor der er referencer til sorte bælter mv.
Uddannelse i LEAN
Men det forvirrende med LEAN, og det er ikke nemt at gennemskue, det er, at man kan blive undervist i LEAN metoder og principperne, så man kan bruge dem i sin virksomhed. Det er spændende nok, og meget nyttigt. Der er, bare det ved det, at en LEAN uddannelse kan tage lang tid, og at den kan blive temmelig kostbar, hvis man ikke følger et helt forløb. Det er naturligvis muligt at holde en pause imellem kurserne, man kan få. Men det kan være lidt uoverskueligt at finde ud af, hvilket kursus man skal starte med, når man gerne vil i gang med LEAN uddannelsen.
Et introduktionskursus til selve filosofien er derfor nok den bedste indgang, man kan få. Det vil hjælpe dig til at kunne definere bedre, hvad du vil arbejde videre med inden for LEAN.
Det er nemlig muligt at få kurser i, hvordan du omsætter strategi og visioner til konkrete mål og aktiviteter eller i, hvordan du effektivt leder et projekt frem til succes. Du kan også få uddannelse i, hvordan du måler resultaterne, som I opnår.
Fremtid som LEAN konsulent
Og så er der det sjove: Du kan også få uddannelse, så du kan blive LEAN konsulent – som her. Du kan blive certificeret. Det tror jeg, der er en god fremtid i.
Det var faktisk også en af de ting, som forvirrede mig meget, da jeg først begyndte at beskæftige mig med LEAN. Der findes nemlig rigtigt mange kursusudbydere – eller konsulenter, som tilbyder undervisning.
Det kan være, de giver undervisning til personalet i en virksomhed, og den er så skræddersyet til netop den branche – fx sundhedssektoren. De kan også give undervisning på et mere tværfagligt niveau. Så handler uddannelsen meget om metode og værktøjer, som kan bruges af forskellige virksomheders medarbejdere. Fokus er derfor ikke på en enkelt niche.
En LEAN uddannelse kan også dække over et længere kursusforløb, hvor kursisten faktisk bliver uddannet til at være konsulent for virksomheder, der gerne vil indføre LEAN principperne i deres virksomhed.
Det kan tage noget tid og er krævende, men det er helt sikkert, at hvis du bliver certificeret som LEAN konsulent, så vil du få meget arbejde, hvor du skal arbejde sammen med mange forskellige mennesker. Du skal formidle din viden, og du skal kunne analysere virksomheden, som bliver din kunde.