Det kan godt være, der er nogle, der ved første indtryk føler det som et eklatant tegn på mistillid, hvis en arbejdsgiver eller kommende arbejdsgiver beder om en test, der skal vise, om der er spor efter misbrug af euforiserende stoffer i en person. Jeg kan sagtens følge den tankegang, men efter at jeg selv har prøvet det, vil jeg nu alligevel dele mine umiddelbare tanker om det.
Vil du tisse på en narkotest?
Det var det spørgsmål, jeg fik, da jeg en morgen mødte på arbejde. Nu stod spørgsmålet ikke alene – det blev krydret med en forklaring i frokoststuen først, hvor vores direktør samlede os alle. Han forklarede, at flere af VORES kunder havde ytret ønske om, at vi skulle have en stringent narkotikapolitik, og at den skulle indebære tests, der er uanmeldte.
Vi fik derefter at vide, at testen er obligatorisk for alle ansatte. Nogle knurrede lidt over det – vist nok mest for princippets skyld, for det skulle senere vise sig, at ingen havde noget i kroppen.
Endelig blev vi henvist til en hjemmeside, der sælger narkotest til firmaer som det, jeg arbejder i. Det hedder Ferle, og hjemmesiden er her.
Så kom testen for hash
Umiddelbart efter mødet i frokoststuen blev jeg kaldt ind på kontoret, hvor jeg fik spørgsmålet. Jeg var OK med det, så jeg tissede på testen, og den var naturligvis negativ, for jeg kunne aldrig drømme om at røre hash eller andet lignende.
Jeg må indrømme, at det sgu var nogle små og meget smarte hash test, de havde fået købt. Faktisk kunne jeg ikke sige mig helt fri for tanken om, at jeg måske burde teste min datter på 16, der vel – som de fleste i hendes alder – også omgås mindre pæne typer af og til.
Nå – men til mine tanker: Jeg synes, at det er helt OK med sådan en test. Har man ikke noget at skjule, er der jo intet bøvl. Og når man har taget testen, er der ingen, der behøver mistænke en for noget som helst. Der er ren røv at trutte i så at sige.
Lad mig spørge dig: Hvad synes du?
Indlæser ...