Menu Luk

Elektrisk insektfanger?

Nu er de da gået helt amok nede i supermarkedet ! Købmanden er vist ved at udskifte det meste almindelige lys i form af lamper med neonrør til blåt UV lys !? Som medlem af bestyrelsen i brugsforeningen, så måtte jeg udbede mig en forklaring, da jeg mødte Allan, der er vores lokale købmand.

Vi kalder ham også supermanden. Han forklarede, at han havde haft et uheldigt møde med striglen i hvid kittel. Efter en dybere forklaring forstod jeg, at han mente kvinden, der kommer og kontrollerer fødevarer og at al omkring disse er forsvarligt. Så Allan havde stået skoleret i en time foran hende, da hun tilsyneladende mente, at der var lidt for mange bananfluer og insekter i forhold til hendes tolerancetærskel.

Så han havde to muligheder for at undgå en sur smiley. Enten at lukke alle dørene eller få løst butikkens flueproblem. Så nu har Allan været online og købe en hel stribe maskiner, og der hænger nu en elektrisk insektfanger i hvert hjørne af butikken. Så når han lukker og slukker om aftenen, så er det helt blåt inde i supermarkedet. Diskret ? Tjah, det kan man vel ikke helt kalde det. Men det virker, siger han. Men han er mere nervøs for, om han til status skal tælle alle de tusindvis af fluer, der falder ned i bunden af maskinerne. I så fald, vil han gerne bede om assistance fra bestyrelsen, har han bedyret !

Men der var vist noget med, at jeg skulle til Norge i den weekend, har jeg allerede proklameret overfor ham. Ja, det er godt med dig, sagde han. Du kan bare give din kone, dig selv og dine to unger en insektfanger hver. Så kan I tælle fluer hele vejen fra i kører hjemmefra og til I når frem. Så keder I Jer da i hvert fald ikke på den lange køretøj mod fjeldene. Allan havde åbenbart allerede stillet regnestykket op. Med alle de fangede insekter, skulle vi bare tælle fire hver pr. kilometer.

Så passer det med, at i er færdige ved ankomsten. Det undrede mig lidt, at han kunne regne det ud. Altså må han jo have antallet af insekter i hovedet allerede nu. Han grinede bare og forklarede at revisoren altid beder om at det hele skal tælles to gange. Nu har han jo optalt den første gang. Gad vide, om man skal til at tælle sine byttepenge efter i fremtiden, når vi handler dernede. Eller er det mere sikkert at handle på nettet ?