Menu Luk

Charter eller bare fly?

I år skal jeg ikke ud at rejse. Ligesom sidste år bliver jeg hjemme og arbejder. Jeg har fået et sommerjob nede på en lokal café. Jeg har brug for pengene. Og faktisk, så har jeg gået og spinket og sparet hele det år, der er gået. Jeg vil nemlig til Berlin i 6 måneder i det kommende semester. Som studerende har jeg ikke så mange penge mellem hænderne. Men jeg har fået et godt tilbud: Et ophold i 6 måneder på en af de bedste skoler i Berlin. Så det, er det, mine penge skal bruges til. Jeg får jo brug for at betale husleje, transport, mad og bøger.

Til Berlin

Jeg har derfor også gjort alt, hvad jeg kan for at finde nogle gode flybilletter til Berlin. Det har faktisk været lidt af et mareridt for mig. Hver eneste uge har jeg søgt på nettet efter billige flybilletter, men det er faktisk først her efter slutningen af juni, at jeg har fundet nogle, der kan bruges. Jeg har booket dem og kan næsten ikke vente, til at sommeren er slut. Mange andre har det jo modsat – de tager afsted på charterrejser mens det er sommer.

Skal jo lære tysk

Når jeg så ikke arbejder på caféen, så følger jeg et intensivt kursus i tysk sprog. På avanceret niveau. Jeg er i forvejen ret god til tysk, men jeg ved, at det kan blive meget bedre, så fritiden bliver brugt til at lære bedre tysk. Jeg læser også romaner på tysk. Mange af mine venner synes, at jeg er tosset. Det synes jeg ikke. Tyskland er jo et stort land. Der bor ca. 80 millioner mennesker. Det er et stort marked. Og min plan på langt sigt er at få et job i Tyskland. Og nu, hvor jeg har chancen, skal jeg bruge mine næste 6 måneder på at lære landet bedre at kende. Derfor leder jeg også efter flybilletter internt i Tyskland.